Stik-ord fra Berlin

Optaktsmøde 1. juni 2015

Vi skal se på os selv som danskere og på Danmark mere udefra. Vi skal være mere ydmyge, åbne og respektfulde over for andre og erkende, at globalisering findes, og at vi er en del af verden. Af Tyskland kan man lære at have større historisk bevidsthed, og at kunst skal føles inderst inde.

Det var nogle af de råd, 24 danskere bosat i Tyskland gav, da de mødtes i de nordiske ambassaders fælleshus til Kulturmødet Optakt den 1. juni. De var specielt inviterede, og de repræsenterede forskellige dele af kultur- og kunstlivet og har forskellige roller: kunstnere, organisatorer, kritikere m.v.

Send de ukendte ud

DJ, musikproducent m.m. Jesper Lemke var første oplægsholder og talte dels om, hvordan danske kulturaktører og kunstnere mere givtigt kan møde ligesindede og publikum ude i verden. Det er altid de store navne, der sendes ud, medens man i virkeligheden burde have modet til at præsentere og støtte ukendte og mere eksperimenterende kunstnere og projekter. Man satser på det sikre – men omverdenen vil måske hellere møde det mere progressive.

Jesper luftede også synspunkte, at kultur kan ikke adskilles fra politik. Den danske tryghed gør os indelukkede, men man skal ikke møde terror m.v. ved at lukke af til verden. Det blev udgangspunktet for en samtale om ytringsfrihed – et emne, der har stor plads på Kulturmødet Mors 2015.

Tyskland indvandrerland

Ytringsfriheden i tysk kunst har det godt, både fordi Tyskland både historisk og i nyere tid er et ”indvandrerland”, men også fordi kunst bruges til selvransagelse. Ret til at ytre sig er ikke nødvendigvis pligt til at ytre sig. I Tyskland er der en stærk tradition for indvandrer-litteratur skrevet på tysk. I Danmark kaldes det ”ghetto-dansk”. Den slags vil ikke kvalificere litteraturen, som det ellers er sket i Tyskland.  Man skal altså passe på ikke at anskue ytringsfrihed bare fra en dansk opfattelse af den. Det virker som om fremmedhadet i Danmark tager til i disse år, selvom man nok på erkende, at ytringsfriheden den seneste tid er blevet krænket i hele Europa. Meget fatalt, som man ved.

Tyskland klassisk kulturland

Henriette Harris, journalist og forfatter til den aktuelle bog “Tyskland er et land for voksne”, talte om tysk kultur og tyskernes forhold til kultur. Hun understregede, at Tyskland er et indvandringsland, og at den overvejende tyske identitet, som den repræsenteres af politikere og store seriøse medier, er åbenhed. Fra officiel side er det flere gange blevet understreget, at “islam hører til Tyskland”. Glæden ved at være tysker handler ikke længere om det nationale, men om statsborgerskabet. Tyskerne er stolte af deres stat og forventer sig meget af den.

Henriette Harris påpegede, at klassisk kultur spiller en stor rolle for tyskerne. Det er utænkeligt, at man ville stryge et fag som latin fra skoleskemaet, mange steder er det andet fremmedsprog fra 5. klasse. Derudover læser tyskerne rigtig mange bøger, de elsker levende musik, hvilket landets mange symfoniorkestre er et vidne om, men først og fremmest bruger de landets historiske kultur til en selvransagelse, som man ikke finder andre steder i Europa.

Flaget vajer igen

Der er en voksende national stolthed i Tyskland, bl.a. udtrykt i at det tyske flag (som aldrig har haft den samme rolle som det Dannebrog for danskerne) fra 2006, hvor Tyskland var vært for VM i fodbold, pludseligt blev brugt meget mere. Men tyskerne puster sig ikke op. De er ikke arrogante, men er deres ansvar bevidst. Og så er de meget bedre til integration end danskerne. Tysk politik har også helt andre traditioner og ”kvaliteter”. Man diskuterer ofte i Danmark hvad der er god kunst – måske skulle man diskutere, hvad der gør en god politiker.

Og så kan tyskerne lide Danmark og danskerne. – Eller svigter vores selvforståelse dér også?

Ja, tyskerne er glade for Danmark som ferieland, men tyske dyder som præcision, overholdelse af aftaler, at gå i dybden med tingene, mindre overflade og mere seriøsitet – dér er danskerne langt bagud og man kan ikke bruge gemytligheden i store forhandlinger og forretninger, som man kan i sommerlandet.

Vil gerne have mere – og arbejde mindre

Billedkunst-kuratoren Solvej Helweg Ovesen mener, at danske kunstnere har lært at rejse ud i verden – nu skal danskerne lære at være værter. At tage det fremmede ind. Danskernes forhold til det anderledes er problematisk. Det danske bidrag til Venedig-biennalen 2015 handler om, hvad der er kommet til Danmark udefra. Men stadigvæk er det svært at få udenlandske kunstnere ind på danske kunstmuséer, hvis det ikke er de klassiske og helt store.

I Danmark står en materialistisk holdning ofte i vejen for god kunst. Man vil altid have lidt mere, og det skaber en slags økonomisk konkurrence om midlerne. Også dér kan vi lære meget udefra. Danskerne burde træne mere i at ”oversætte” fremmede forhold, så vi ikke tror, at alt i resten af verden er som i Danmark. Og så trænger man til at lære, at kunst og kultur også er et stort og grovt regulært arbejde at skabe. Begrebet talent er ikke særlig relevant – og nok ikke noget, man skal sætte ind i systemer. I Danmark er det svært at sige højt at nogle er bedre end andre. Det er nok ikke skoler og akademier, men gammeldags mentorer, der er løsningen.

Talent eller ej

Solvejs bemærkninger om talent (der også er et markant emne på Kulturmødet Mors 2015) afstedkom en samtale om, hvad talent er. Alle har et talent, men i Danmark bliver meget talent kvalt, fordi alle der fødes fra begyndelsen er ”kongelige” – Se vores lille prinsesse” etc. Curling-forældre udvander hele talent-begrebet, fordi alle tror, deres egen er helt enestående - men sjældent ser dybt nok til at finde ud af hvorfor. Og så gentages det, at man skal huske at sørge for, at der stadigvæk er folk til at gøre rugbrødsarbejdet – talent eller ej. Sporten er meget længere fremme med disse tanker end kunsten. Talent-diskussionen, som den føres i Danmark, virker uinteressant.

Og før moderator Christian Have og vært, ambassaderåd og kultur- og pressechef Per Erik Veng hævede mødet kl. 20.15 var det altså, at deltagerne sendte denne hilsen til Kulturmødet – og danskerne:

Vi skal se på os selv som danskere og på Danmark mere udefra. Vi skal være mere ydmyge, åbne og respektfulde overfor andre og erkende at globalisering findes, og at vi er en del af verden. Af Tyskland kan man lære at have større historisk bevidsthed og at kunst skal føles inderst inde.

Referent: Evanthore Vestergaard, Kulturmødet