Dansk verdens-kvartet til Kulturmødet på Mors

Pressemeddelelse d. 18. maj 2015

Pressefotos kan hentes på Flickr

Washington Post har kaldt dem ”verdensklasse”, og The New York Times har rost dem til skyerne. Den Danske Strygekvartet er anerkendt i hele verden, og nu vender de hjem til Kulturmødet på Mors.

Når Kulturmødet på Mors løber af stabelen d. 20.-22. august 2015 bliver det både for at debattere og opleve kunst og kultur. Derfor ser man frem til at byde Den Danske Strygekvartet velkommen, hvor de sammen med andre kulturaktører både skal være med i debatter og vise, hvad den danske kultur er i dag. Det fulde program for Kulturmødet 2015 med både samtale og oplevelse, vil blive offentliggjort senere.

Carl Nielsen, folkemusik og debat

Den Danske Strygekvartet er et fantastisk eksempel på det visionære og nyskabende inden for den klassiske og folkemusiske tradition. Den unge kvartet består af tre danskere, to violinister og en bratschist, der har spillet sammen siden de som børn var på musiklejr sammen, og som senere har fået selskab af deres norske cellist. Sammen har de modtaget anerkendelse og priser over hele verden, heriblandt den prestigefyldte Carl Nielsen Pris i 2011.

På Kulturmødet vil de både spille Carl Nielsen i anledning af 150 året for hans fødsel, men de vil også præsentere numre fra deres seneste folkemusiske udgivelse Wood Works.  Denne udgivelse har sikret dem en samarbejdsaftale med Starbucks Worldwide, der spiller deres musik i hele verden. Den Danske Strygekvartet vil også deltage aktivt i Kulturmødets debatter , hvor forskellige aspekter af kunst og kultur sætter dagsordenen. 

Alle kan deltage

Kulturmødet 2015 foregår over 48 timer d. 20.-22. august i Nykøbing M., og er gratis og åbent for alle. Der vil være rig mulighed for at opleve masser af kunst og kultur, og under debatterne på scenen opfordres de deltagende i salen til at deltage aktivt undervejs.

Kulturmødet er for alle, og derfor er kan man nu nemt bestille en samlet pakkerejse både fra Sjælland, Fyn og Jylland, hvor både transport og logi er inkluderet. Heri kan man overnatte på enten Danhostel Roslev eller i en af Jesperhus’ Hotelhytter, og blive kørt gratis til og fra Kulturmødet. Priserne starter fra 1.249,- kr. pr. person og man kan læse mere herom og bestille sin pakkerejse her: http://kulturmoedet.dk/km15-pakkerejser.aspx

Kulturmødet arrangeres af Morsø Kommune og Region Nordjylland. Kulturmødet er støttet af Kulturministeriet, Statens Kunstfond, Kulturaftale Nordjylland, Det Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden.

Læs mere om Den Danske Strygekvartet på www.danishquartet.com

Læs mere om Kulturmødet på www.kulturmødet.dk eller følg med løbende via de sociale medier:

Facebook: www.facebook.com/kulturmoedet 
Twitter www.twitter.com/Kulturmoedet
Instagram: www.instagram.com/kulturmoedet 
Youtube: www.youtube.com/kulturmoedet

PRESSEKONTAKT:

Have Kommunikation
Kristina Sindberg, Kristina@have.dk, tlf. 24860184.
Sarah Vadgaard, sarah@have.dk, tlf. 33252107

Øvrige oplysninger om Kulturmødet fås ved de daglige ledere:

Claus Svenstrup: c.svenstrup@rn.dk, tlf. 40845473
Niels Otto Degn, nod@morsoe.dk, tlf. 40440244

Fakta om Den Danske Strygekvartet

Består af:

  • Asbjørn Nørgaard (f. 1984), bratsch
  • Rune Tonsgaard Sørensen (f. 1983), violin
  • Frederik Øland (f. 1984), violin
  • Fredrik Schøyen Sjölin (f. 1982), cello

De har eksisteret i mere end 10 år, og har blandet andet vundet førstepladsen i London International String Quartet Competition i 2009, the 20th Century Prize, the Bethoven Prize, the Sidney Griller Award og the Menton Festival Prize. I 2012 blev de udnævnt til det prestgefyldte Chamber Music Society of Lincoln Center Two  program for 1023-2014.