Salg af merchandise

Mange af deltagerne i Kulturmødet har de senere år efterspurgt muligheden for at købe T-shirts og andre ting med Kulturmødets navn på med hjem. Og i år bliver det for første gang muligt at købe en række udvalgte produkter i KM Shoppen på KulturPladsen.

Produkter valgt med omtanke

Varerne i butikken er, så vidt det har været muligt, udvalgt ud fra tanken om bæredygtighed. T-shirts er lavet af økologisk bomuld, den solide skuldertaske / mulepose er fairtrade-mærket, og støttearmbåndet er lavet af bæredygtige bambusfibre.

Skulle der blive brug for det, kan du også købe et regnslag og en fuldt opladet powerbank fra Thy-Mors Energi lige til at slutte til mobilen.

Elever bag disken

Butikken er udviklet i samarbejde med den kombinerede ungdomsuddannelse, der er en del af EUC Nordvest. Eleverne fra linjen "Handel og Service" indretter butikken, står for markedsføringen og bemander butikken de fleste af Kulturmødets timer. 

Overskuddet af salget går til den videre udvikling af Kulturmødet Mors.

Åbningstider

Torsdag 24. august 2017: 14.00-21.00
Fredag 25. august 2017: 9.00-21.00
Lørdag 26. august 2017: 9.00-14.30

Du finder KM Shoppen på KulturPladsen, ved siden af FolkeScenen.