Optakt til Kulturmødet Mors 2017

Kulturmødet har også et liv uden for de 48 timer på Mors. I løbet af året arrangeres en række optakt-møder rundt om i Danmark og i udlandet. 

Deltag i Optakt-møderne

 

Optaktsmøde i Viborg

25. juni kl. 14.00-20.00

Hvordan anvendes animation til at skabe kultur for og med børn? Hvem skal skabe fremtidens kulturtilbud for unge? Er det de unge selv? Eller skal det være i co-creation med f.eks. kommunen? Har digital kunst samme værdi som fysisk kunst? Hvordan skaber vi en god samtale? Det er nogle af de overskrifter, som indgår i Viborg optaktsmøde til Kulturmødet på Mors.

Optaktsmødet er opdelt i 3 events, som finder sted på 3 forskellige lokationer i Viborg

Læs mere (download pdf) >

 

BMMK rejser til Kulturmødet Mors 2017!

13 juni kl. 14.00-17.00 på Utzon Center i Aalborg

BMMK (Børns Møde Med Kunsten) inviterer dig til en spændende rejse med kultursamtaler og kulturelle oplevelser i smukke omgivelser på Utzon Center i Aalborg. Vi har et panel af fagfolk: kunstnere, kulturkonsulent, skolefolk, leder af kulturinstitution, kulturskole, forsker og et ekspertpanel af børn i alderen 10-15 år, som ud fra hver deres ståsted og perspektiv samtaler om kunst, kultur og dannelse. 
Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingsfristen er d. 1. juni.
Hent invitation som pdf >
Læs mere og tilmeld dig her >  

 

Optaktsmøde i London

12. juni 2017 kl. 18.00-20.30, Den Danske Ambassade / British Council

Dagens debatemne: "The Place & Importance of Artists & Cultural Organisations in a Changing Europe". 
Paneldeltagere: 

  • Ted Hodgkinson, Senior Programmer, Literature & Spoken Word, The Southbank Centre
  • Juliana Engberg, Programme Director, Aarhus 2017 European Capital of Culture
  • Lise Autogena, Professor of Cross Disciplinary Art, Sheffield Hallam University
  • Peter Hanke Cultural Summit, Denmark
  • Rebecca Walton, EU Regional Director, The British Council

Hent invitation som pdf >

 

Spil Dansk Kommune-konferencen 

29. maj, kl. 09.00 – 17.00, København Kommunes Rådhus

Programmet omfatter bl.a. en samtalesalon om, hvilke forpligtelser har man som hovedstad og storkommune, når man skal udvikle kulturpolitik, og en debat om de kulturpolitiske visioner i Kommunalvalget 2017.
Læs opsamling fra dagen her (åbner som pdf)
Læs mere og tilmeld dig her ...

 

Hvad kan kunsten i danskernes hverdag?

22. maj kl. 15.30-18.00, Fællessalen på Christiansborg

Dansk Kunstnerråd og Have Kommunikation står sammen med Kulturmødet bag denne særlige optaktsdebat, hvor kunstens rolle i danskernes hverdag bliver sat på dagsordenen. Vi tager udgangspunkt i følgende tre hovedspørgsmål: Hvad er kunstens vilkår i det danske samfund? Hvilken rolle skal kunst og kultur spille i den åbne folkeskole? Hvad kan kunsten og kulturen bidrage med i forhold til erhvervslivet?

Clement Kjersgaard er moderator, og man kan møde en spændende vifte af kunstnere, kulturdebattører og politikere til en spændende debat og dilemmaspil om kunst og kultur.

Tilmeld dig på mail dkr@dansk-kunstnerraad.dk senest den 15. maj kl. 12. Der er begrænsede pladser, og de afsættes efter først-til-mølle-princippet.

Se pressemeddelelse om optaktsmødet her

 

Optaktsmøde i Berlin

22. maj 2017, Den Danske Ambassade i Berlin

Dagens debatemner er synliggørelse af kulturpolitiske ejerskaber, revitalisering af politisk kunst/kultur og betydningen af kunstneres/kulturaktørers stemmer i den politiske debat.

 

Borgernes rolle og inddragelse af scenekunst uden for storbyen

15. maj 2017 kl. 16.30.18.00 i Skjød Forsamlingshus, Bygaden 25, Skjød, 8450 Hammel.

Dansk Kunstnerråd inviterer til debatmøde om scenekunsten og dens inddragelse af borgerne. Hvad er scenekunstens rolle? Er den betydeligt anderledes uden for storbyen? Og skal scenekunsten kunne noget andet?

Moderator: Daniel Norback
Deltagere: Niels Borring, borgmester i Favrskov Kommune (S), Hanne Smedegaard (S), medlem af økonomiudvalget i Favrskov Kommune samt Vera Mader fra projektet "Dans din Nabo". 
Download invitation som pdf >

 

Optakt på Island - Kunst som grænsebryder

8. maj kl. 15.00-17.00, Nordens Hus

Hvordan kan kunst og kultur udvikle samfundet og skabe nye veje til løsning af aktuelle problemstillinger?
Moderator: Mikkel Harder Munck-Hansen, Nordens Hus
Deltagere: Kristín Vilhjálmsdóttir, Ásdís Kalman og Arnfríður Sólrún Valdimarsdóttir. 
Download invitation som pdf >

 

Frokostmøde om erhverv og kultur

6. maj 2017 kl. 12.00-14.00, Musikværket, Gasværksvej 60, Nykøbing Mors.

Hvad betyder kultur for virksomhederne. Betyder det noget som helst, eller kan kultur få en ganske betydelig indflydelse på virksomhedernes drift – for image, bundlinje, rekruttering af medarbejdere og trivsel?
Moderator: Clement Kjersgaard
Arrangør: Morsø Kommune, Morsø Erhvervsråd, Vestmors Erhvervsforum og DI Thy-Mors
Læs mere > 

 

Debatarrangement og workshop for elever på ungdomsuddannelserne i Thisted og omegn

19. april 9.00-11.30, Thisted Handelsgymnasium

Omdrejningspunktet for arrangementet bliver uddannelsespresset på unge mennesker. Arrangementet er en optakt til Kulturmødets samtaler om dannelse, demokrati,skole- og uddannelsessystemet og samarbejdet mellem kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Moderator: Lasse Marker
Arrangører: DemokraTour, Region Nordjylland og Kulturmødet

 

Tema: Kunst og videnskab - hvordan kan de bruge hinanden?

Læs mere ...
29. marts 2017 kl. 19:30, Aalborg Teater 

 

Lav dit eget Optakt-møde

Kulturmødet er hele Danmarks kulturmøde og derfor opfordres institutioner, organisationer og enkeltpersoner til at arrangere deres eget optakt-møde i løbet af foråret og sommeren 2017. 

Læs mere om at lave dit eget Optakt-møde (pdf) >

Hent skabelon til tilbagemelding til Kulturmødet (word) >