Kulturarv i børnehøjde

Optaktsmøde på Københavns Museum d. 27. maj 2015

Moderator: Anette Jahn

Debattører: Jakob Stegelmann, Josefine Ottesen, Sidsel Bjerregaard Kirk

Arrangører: Kulturanstalten og Kultur Valby

Med optaktsmødet Kulturarv i børnehøjde ønskede vi at sætte fokus på, hvilke historier børn deler om sig selv og deres verden for derigennem at kunne diskutere, hvilke fortællinger vi bør dele med børnene og hvorfor. Med andre ord ønskede vi at belyse følgende centrale spørgsmål: Hvilke fortællinger er vigtige, hvorfor er de vigtige, hvorfor er de vigtige at dele, hvordan og hvornår deler vi dem, og hvad betyder det overhovedet at have et fælles grundlag?

Aftenens vigtigste pointer var ...

  1. De fælles referencer og det fælles grundlag, der opstår på baggrund delingen og overleveringen af særlige fortællinger, skaber et fælles sprog og muliggør derved den menneskelige samtale i sin mest grundlæggende og nærværende form.
     
  2. Hvilke fortællinger dette grundlag udgøres af er sekundært. Det primære er, at delingen finder sted. Det er følgelig umuligt at karakterisere enkelte fortællinger som særlig betydningsfuld kulturarv, da de små, private fortællinger kan være ligeså virkningsfulde, som de større samfundsmæssige narrativer. 
     
  3. Omvendt er den private oplevelse stadig vigtigt. Det er vigtigt at have sit eget og gøre sine egne erfaringer. Børn skal gives retten til at udforske på egen hånd, gøre oprør og være smagløse og ukritiske i deres tilgang til, hvad de ser, læser og spiller.
     
  4. At dele historier handler i høj grad om at kunne fortælle sig selv frem som individ. Der eksisterer fortsat en dikotomi mellem autoritative fortællinger, hvor nogle børn sjældent kommer til orde og ikke får en stemme, og en verden af nye platforme, der medfører en demokratisering og giver børn muligheder for både at komme til orde, men også for at spejle sig i andre ligesindede. 
     
  5. At fortælle historier er altid en skabelse af en fiktion i en vis grad. Delingen af fortællinger giver derfor muligheden for at leve parallelt i forskudte tider og verdner. Det er en berigelse af livet og en horisontudvidelse, når man som menneske gives en række fortællinger at bevæge sig rundt i og på tværs af.