Kulturen skal bygge bro på tværs af politikområder

KLUMME: Kunstnerisk arbejde foregår ikke udelukkende på festivaler, teaterscener og i kulturhuse. Det er rykket helt ind i kerneområderne for vores liv og bruges til at styrke læring, sundhed og fællesskaber, skriver Lena Brostrøm.

1. maj 2018

Af Lena Brostrøm
Formand Dansk Artist Forbund og næstformand i Dansk Kunstnerråd

Kultur og kunst binder et samfund sammen. Både vi som borgere og vore politikere taler ofte og gerne om vigtigheden af, at have den sammenhængskraft i samfundet, som kulturlivet udgør.

Men hvad skal der til for, at kulturpolitikkens kerne bliver påtrængende nok til at komme helt ind i centrum af vores samfundsudvikling og højt op på den politiske dagsorden?

Som paraplyorganisation for de optrædende og skabende kunstnere kan Dansk Kunstnerråd se tilbage på en lang historie med klare eksempler på, hvordan kunstnernes kompetencer og produktioner i stigende grad efterspørges i takt med, at vi som samfund stiller større kvalitetskrav og bliver rigere.

I dag er det helt naturligt netop at tale om de kreative fag og de kunstneriske kompetencer i en vækstdagsorden. Og netop nu fremlægger regeringen en ny runde med vækstteams indenfor de kreative brancher.

I pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet lyder det, at "Danmark har en styrkeposition inden for de kreative erhverv. De kreative erhverv beskæftiger 79.000 medarbejdere, bidrager til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv og er med til at brande Danmark. Eksporten er steget fra 60 milliarder kroner i 2009 til 86 milliarder kroner i 2015 og udgør i dag 7 procent af Danmarks samlede eksport".

Under ’kreative erhverv’ hører de kunstneriske erhverv, og netop kunstnerisk arbejde er ikke udelukkende noget, der sker på festivaler, teaterscener og i kulturhuse. Det er rykket helt ind i kerneområderne for vores liv – og bruges til at styrke læring, sundhed og fællesskaber.

I dag bruges kulturlivet til at tiltrække nye borgere til kommunerne, kunstnerne og deres kunst bruges i klasselokalerne for at styrke elevernes læring, eller de unikke hospitalsklovne formilder svære hospitalsophold for børn og unge.

Musikken spiller en stigende rolle omkring integration og inklusion i samfundet – og det fælles sprog som musikken taler, skaber kreative hjerner og giver lyst til at virke og deltage.

Det er mere end 60 år siden, at Kulturministeriet blev etableret, og siden har staten været med til at tage ansvar for kulturlivet. Vores nuværende kulturminister mener, at en nytænkning i kulturpolitikken ikke handler om penge – men om viljen til at stille krav.

Jeg synes, at vi sammen skal stille krav om, at barren sættes endnu højere, og at kulturpolitikken bliver motor for brobygning på tværs af traditionelle opdelinger af politikområder til udvikling af samfund og vi mennesker, der bebor dem.

Hvad skal der så til for, at vore ledende politikere og samfundsansvarlige for alvor har mod til at tage konsekvensen af, at kunst og kultur for længst er blevet en af krumtappene i ’det gode liv’ og dokumenteret faktisk skaber vækst. Det liv som vi stræber efter og vil gøre endnu bedre for de næste generationer.

Kulturpolitiske diskussioner bør selvfølgelig ikke kun handle om, hvordan vi sikrer, at alle landets borgere får mulighed for at deltage i kulturlivet, men også hvordan vi giver kreativitet, mangfoldighed og kunstnerisk kvalitet mulighed for at blive kræfter, der præger selve samfundets udvikling. Vores fælles samfund og fælles fremtid. Og det må blive med en målrettet investering.

Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors og Have Kommunikation holder Kulturpolitisk topmøde om disse temaer 15. maj kl. 15 på Christiansborg. Læs mere >