Kulturen og kanten

26. feb. 2015 på Musikværket, Nykøbing M. 

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Kulturmødet Mors inviterede den 26. feb. 2014 til debat om kulturen i udkanten, og hvordan vi taler om den.

140  deltog i mødet i Musikværket. Kulturminister Marianne Jelved, forfatter Jens Smærup Sørensen, højskoleforstander Else Mathiassen, Vestjyllands Højskole og Palle Weiss, Jyllands-Postens Kulturredaktør kom med oplæg og debatterede  ’Kulturen og Kanten’ - Hvad med kulturen uden for de store byer?

Hvor ligger "yderdanmark"?

Der var stor debatvilje og mange indlæg fra salen. Det hele næsten uden jammer over yderdanmarks vilkår, men med fokus på muligheder og gejst. Emnet er stort, og der var opbakning til, at fordomme trives godt - både i yderdanmark og i storbyerne. En pointe på møder var, at det efterhånden er svært at definere yderdanmark, for det rækker helt ind i byerne. Aftenens glade budskab var, at man her i Vestjylland kan glæde os over at ligge langt fra de største byer, for det giver stor energi til selv at lave en masse og ikke bare hænge på byernes arrangementer. Frivillighedskulturen blomstrer.

"Mere kant end udkant"

Kulturministeren bidrog med flere underfundige bemærkninger og relancerede sit slogan fra Kulturmødet i august 2014: "Mere kant end udkant".

Mødet var det første i en række på omkring 20 møder rundt i Danmark og nogle få i udlandet for danskere, der bor der. Møderne holdes i perionden frem til udløbet af maj. Møderen laves typisk i samarbejde med forskellige aktører.

Mødet blev gennemført sammen med Jyllands-Posten, og indgår i avisens artikelserie om det såkaldte Udkantsdanmark.

Optakt til Kulturmødet i Nykøbing Mors den 26. feb. 2015.