Kulturmødet er...

Danmarks nye midtpunkt, når det kommer til at diskutere kunst og kultur. Kulturmødet finder sted i Nykøbing Mors den 25.-27. aug. 2016.

Samtalen PÅ KULTURMØDET

I løbet af Kulturmødet gennemføres en række samtaler mellem vidende og visionære personer fra dansk kunst- og kulturliv, erhvervsliv og politik. Diskussionen sættes i gang på scenen, men deltagerne i salen opfordres til at deltage aktivt undervejs. Debatterne afholdes i Musikværkets store sal. 

KULTUR SKAL OGSÅ OPLEVES

Enhver samtale om kunst er gold, hvis den ikke omgives af kunsten selv. Derfor vil der i området rundt om Musikværket – og rundt om i hele byen – foregå en bred kulturfestival. Her kan du møde aktuel kunst inden for film, musik, litteratur, billedkunst, scenekunst m.v. En række kuratorer sikrer, at det kunstneriske niveau bliver højt, og at det nyskabende får plads. Herudover kan du under overskriften "KulturDanmark" opleve institutioner, professionelle og dygtige amatører fra hele landet, der bidrager til festivalens program. Festivalen finder sted i de samme 48 timer som debatterne. 

Kulturmødet arrangeres af Morsø Kommune og Region Nordjylland