Hvor er Danmark?

Download som pdf

Marts 2016

Kulturmødet Mors 2016 stikker fingrene i hvepsereden, bevæger kulturen ud, hvor den (måske) ikke kan bunde, griber fat om nældens rod for måske at blive brændt af - og finder det sted, hvor gærdet er lavest for så at kravle under. Kort sagt: Kulturmødet vil i bredden, dybden og højden. Kulturmødet vil levere kant. Kulturmødet vil være den nødvendige diskussion og give oplevelser, som ikke fås andre steder.


De uundgåelige temaer

Man kan vende sig nok så meget mod overskrifter, temaer, tendenser og den slags, men der er i den standende debat – både den kulturelle og bredere samfundsmæssige - uundgåelige emner. Spørgsmål, der skal besvares, perspektiver, der skal øjnes, beslutninger, der skal tages, hvis vi vil videre, forstås. Disse emner tager vi op i 48 timer fra den 25. august til 27. august – og gerne før via de sociale medier. Det store spørgsmål er kort og godt: Hvor er Danmark lige nu?


1) Kunst og kultur uden grænser

Indvandrere, flygtninge, migranter. Kært barn har mange navne. Eller hov: de forskellige begreber er vist ikke alene udtryk for kærlighed, men måske mere forvirring. Måske mindre over hvem de er, end hvem vi selv er.

I en række samtaler vil vi tage de udfordringer op, der møder samfundet denne tid, hvor mange nye borgere kommer til landet. Vi spotter spørgsmål og tematikker som: Hvilke udfordringer giver den aktuelle indvandring for dansk kunst og kultur? Hvordan kan vi nytte de nye borgere? Kunstens rolle i en verden, hvor der lige nu bygges flere grænsen end der nedbrydes? Kunstens forskellige roller og betydning i forskellige samfund? Kunst og kultur i kampen mod terror? radikalisering og polarisering; kunst og kultur i grænselandet?

Temaet behandles i en debat i Sal 1 og et antal samtaler i andre samlingsrum.


2) Ind i kunsten

Det siges ofte, at kunst som sig selv har en særlig berettigelse. Det betyder, at kunstnerens rolle er til stadig debat. Temaet vil nok altid være underliggende enhver dagsorden på Kulturmødet. Også i 2016 fylder det meget.

Har kunsten en indiskutabel egenværdi? Om det brede og det smalle? Om skellet mellem det elitære og det folkelige – er det ”naturligt” eller kan det ændres? Er elite og bredde hinandens forudsætninger? Hvordan måler man kvalitet? Er kvantitet en kvalitet.

Med udgangspunkt i en debat i Sal 1 arrangeres flere samtaler, der dykker ned i de enkelte problematikker og de enkelte kunstarter.


3) Kunstnerens ansvar

Har kunstneren et ansvar ud over sig selv og egen kunstneriske skabelse? Eller er kunstneren kasteløs? Har kunstneren et samfundsmæssigt, et socialt, et politisk ansvar? Hvornår censurerer kunstneren sig selv og ikke omverdenen?

Hele dette kompleks blev behandlet på Kulturmødet 2015, og det vil nok være ét af de permanente temaer på Kulturmødet – altid med afsæt i aktuelle diskussioner i kulturlivet.

I en række face-to-face samtaler med skabende og udøvende kunstnere, kulturformidlere, politikere m.v. tages delemner af dette tema op med sigte på, at der samlet dannes en helhed.


4) Kunst og ”det andet”

Selvom kunst har en værdi i sig selv, også for det enkelte menneske, anvendes kunst i stigende grad i sammenhæng med ”andet”, f.eks. sundhed, uddannelse, kommunikation, erhverv, turisme, teknologi, byudvikling m.v. Et aspekt af dette er uundgåeligt rationelt. Altså: hvordan kan samfundet nytte kunst i ikke-kunstnerisk sammenhæng? Hvad er velfærds-rationalet i samarbejdet med kunsten og hvad er det samfundsøkonomiske udbytte? Hvordan kan kunst bringe samfundet videre som en neutral, evt. anonym samarbejdspartner til grundsubstanser som sundhed, uddannelse og dannelse? Er Danmark bagud eller a jour på disse områder? Hvad kan vi lære udefra?

Hele dette kompleks tages op i en række målrettede samtaler i høj grad båret af cases fra ind-og udland.


5) Kulturarv

Kulturarv er kommet mere på dagsordenen. Kulturarv er mange ting og rummes af store dele af kulturlivet. En stor del af ”kulturarven” forvaltes af museerne, der er i den særlige situation, at de er nogle af de mest besøgte kulturinstitutioner samtidigt med, at mange af dem trænger til en opdatering vedr. indhold og formidling. Mange tiltag er i gang rundt om, og dem vil vi indkredse på Kulturmødet.

Også kulturministerens nye kanon kan siges at være bud på, hvad kulturarven rummer. Bertel Haarder forventes at præsentere sin kanon på Kulturmødet.

Hvad giver vi videre og hvordan? Det er kulturarven udtrykt kort. Og her er skolen, bibliotekerne og Kulturhusene i øvrigt andre formidlere (den første er vel forældrene). Kulturmødet tager også denne del af problematikken op. Med udgangspunkt i en større bred debat tages kulturarven op i 3-4 samtaler.

Flere temaer og diskurser

  • Offentlig kultur – med spot på kommunale og regionale strategier og prioriteringer.

  • Biblioteket i et nyt århundrede – opfølgning af debat fra Kulturmødet 2015 om bibliotekernes nye roller for kultur og samfund.

  • Tæring efter næring – om de aktuelle besparelser i kulturlivet, ud fra holdningen: ikke klynk men handling

  • Den danske sang – vi både synger og samtaler om hvad den danske sang er og kan.

  • Kulturministre – møde med én nuværende og 7 tidligere kulturministre.

  • Scenekunst – fra lokalt ejerskab til nationalt anliggende.

  • Kunst og teknologi – om spil, virtual reality, animation, m.v.

  • Con amore – om amatørkultur, fødekæde, dannelse m.v.

  • Fortællingen – en litterær genre eller overliggende metode

  • - og meget andet.


Samtale – og Oplevelse

Ud over, at det ligger i ”Kulturmødets DNA”, er Kulturmødet blevet opfordret til i højere grad at skabe sammenhæng mellem kunst og kultur som sådan – og samtalen om dem. Denne sammenhæng vil vi forstærke i 2016, så det i højere grad bliver muligt at opleve, hvad vi egentlig taler om – gerne som oplæg til eller i direkte forlængelse af samtalerne.

Se, hvad du kan opleve til Kulturmødet Mors 2016

Hvad snakker vi om? Se hele samtaleprogrammet >